Ingen præmier – ingen konkurrence, for hvem gider at deltage i en konkurrence, hvor man ikke kan vinde noget? Det er nok de færreste. Skal der afholdes et stævne eller et sportsarrangement i jeres klub, skole, lokalsamfund eller forening, så skal der helt sikkert nogle fede sportspræmier til! Men hvad er der egentlig at vælge imellem? Hvad passer til jeres formål? Hvad koster præmierne og hvor køber man dem? Læs videre i denne artikel og få besvaret spørgsmålene.

Mange forskellige typer af sportspræmier

Der findes forskellige typer af præmier, og der er stor forskel på, hvad der er normen at bruge inden for de forskellige sportsgrene.

  • Statuetter
  • Pokaler
  • Vandrepokaler
  • Medaljer
  • Plaketter

Statuetter

Statuetten er på en måde lillebroren til pokalen. De er ofte ikke lige så store som en pokal, og så kan der være meget større variation i deres udseende. Pokaler har ofte den karakteristiske ovale form, hvor de er tyndere i toppen end i bunden. Statuetter derimod kan mere eller mindre forestille alt mellem himmel og jord.

Statuetter til børn

Til børn kan man få de populære Fidus statuetter. Deres design tiltaler den barnlige sjæl. De forestiller en figur med arme og ben, hvor kroppen relaterer til den sportsgren, som den er tiltænkt. Det kan eksempelvis være, at kroppen forestiller en fodbold eller har en svømmehat på hovedet.

Klassiske statuetter

Der er også de klassiske statuetter, der er udformet som den placering, de er tiltænkt – 1., 2. og 3. plads. Disse er typisk også designet i den farve, der relaterer til placeringen. Dvs. at 1. pladsen er guld, 2. pladsen er sølv og 3. pladsen er bronze.

Statuetter som figurer

En tredje mulighed er at vælge statuetter, der er udformet som figurer, Det kan eksempelvis være en figur af en fodboldspiller, en tennisspiller eller et symbol, der relaterer til noget – eksempelvis en node, hvis der er tale om noget inden for musikkens verden.

Glasblokke – eksklusive statuetter

En lidt mere speciel form for statuette, er glasblokke. I stedet for den traditionelle fod, så er statuetten en aflang glasblok med en lille figur på toppen. Disse er i den mere eksklusive ende, og de koster derfor også lidt mere end de øvrige typer af statuetter.

Pokaler

Pokaler er ofte noget, der bliver anvendt til de lidt finere konkurrencer, hvor deltagepriserne ofte er lidt højere. De mest almindelige pokaler er omkring 30-40 cm i højden. Priserne starter ofte omkring de 100 kr. og går op over 5.000 kr. alt efter hvilken model og størrelse man ønsker.

Medaljer

Medaljer er den billigste form for sportspræmier. Disse starter omkring 10 kr. pr. stk. hvis man køber dem det rigtige sted. Man kan få medaljerne som meget alsidige eller hvor der er et emblem indgraveret, der forestiller en bestemt sportsgren. Disse fås også i farverne guld, sølv og bronze.

Plaketter

Plaketter er en lidt unik og måske ikke lige så kendt og anvendt type af præmier. De er udformet som en plade, der står op, hvor der er plads til et motiv og indgravering på forsiden. De er meget simple og stilrene i design. De kan fås i farverne guld, sølv og bronze, eller man kan vælge en træplakette eller glasplakette.

Unikke præmier

Der findes også nogle mere specielle præmier. Øvrige unikke præmier tæller blandt andet:

  • Træstatuetter
  • Glas med ur
  • Facetslebet glas award
  • Award sølvfad
  • Award sølvbakke
  • Rhombus glasaward

Og der findes endnu flere unikke typer af præmier og sportspræmier. Se det kæmpestore udvalg på Billigepokaler.dk. Her findes også rigtige gode tilbud og generelt meget lave priser i forhold til mange andre butikker med sportspræmier, og så indgraveres der gratis på alle præmier.