Det var pokkers…
Bragt i 'FÅR' nr. 3, marts 2009

Jeg har en lille avlsbesætning på 22 spelsau, 2 guter og tilhørende væddere. Vædderne blev taget fra i starten af december og fårene går ligeså stille og roligt og vender sig til den nye stald, før de skal lukkes ind til læmning. Der var blevet for mange dyr til den gamle stald, så vi tømte loen, købte nogle brugte fodergrinder og indrettede en ny løsdriftsstald. Det var en kølig aften i begyndelsen af januar. Fårene var kommet ind for at æde og jeg sad ligeså stille i dybstrøelsen bag dyrene og kiggede. Hvad var nu det? Det lignede umiskendeligt et yver. Jeg mærkede mistroisk efter, men måtte erkende, at det var et voksende yver. Ingen knuder, ingen forhøjet varme, intet der tydede på sygdom. Men det var jo januar, de skulle først læmme til april og jeg havde jo kun fodret til vedligehold. Jeg gik et par dage og undrede mig, men kom så i tanke om, at vædderen havde vist hende ualmindelig meget opmærksomhed lige omkring fravænning og at de to havde været næsten uadskillelige i et par dage. På det tidspunkt, i slutningen af august, havde jeg ikke lagt mere i det. De skulle jo først gå i brunst omkring første november, så det måtte være noget forbrunst eller lignende. Så måtte jeg i gang med kalenderen. Hvornår havde jeg været på Ryegaard. Jeg kunne huske at det var lige der omkring. Lammene var endnu ikke fravænnet, men jeg havde haft hendes lam med. Hvornår tog jeg vædderen fra, for det ville jo give en slutdato. Jeg lagde alle oplysningerne sammen og kom frem til, at jeg kunne vente lam omkring den. 19. januar. Meget mærkelig synes jeg. Lørdag den 17. januar 2009 klokken 23.25 var jeg lige et smut forbi stalden. Hun stod for sig selv langs væggen, den gode Donna, med snask bagi. Hun lagde sig ned, pressede et par gange, rejste sig igen og plop. Et styks lam. Smilet bredte sig, da den lille begyndte at røre på sig. Ind og samle ham op og få mor og afkom ind i en læmmeboks, så de kunne få lidt fred for nysgerrige familiemedlemmer. Han blev slikket og nusset efter alle kunstens regler og var hurtigt oppe for at få lidt at spise. Kort efter var nummer to på vej. Lidt flere pres og plop, en lille gimmer. De blev navngivet, fik desinficeret navler og blev vejet: 2,8 og 3,4 kg, hvilket jeg synes er meget pænt, med tanke på den manglende fodring. Jeg lukkede alle fårene på stald, selv om jeg synes det er lidt tidligt, men Donna, Cæzar og Cleopatra skal jo have selskab i stalden, hvor de går sammen i en stor læmmeboks. Nu går jeg bare og venter til april hvor resten af lammene kommer og skaber liv i den nye stald.

Annette Panduro Petersen
Stengårdens fåreavl