Pasning af spælsau

Tilsyn:
Når Spælsau er på græsfolde, bør de som andre husdyr tilses dagligt. Man skal kontrollere, om der er vand, checke evt. strøm og se efter om der er noget i vejen med dyrene. Hvis der feks. er et får der halter, eller “hænger med ørene”, skal årsagen findes.

Fodring:
Får skal altid, både på græs og i stald, have adgang til frisk vand og saltsten med mineraler (uden kobber).
Vinterfoderets sammensættes ahænger ofte af adgangen til fourage. Det bedste grundfoder, er godt velbjerget hø. Hertil kan man supplere med færdigkøbt eller selvblandet
kraftfoder, med tilsatte vitaminer og mineraler i henhold til foderplan, som kan udarbejdes af den lokale fårekonsulent, eller hos avler af racen.

Utøj og indvoldsparasitter:
Ejeren skal huske at passe sine får mod indvoldsparasitter og være efter utøj. Dyrene kan blive meget utrivelige, hvis de angribes af parasitter, dette kan dog let
afhjælpes med en ormekur, der udleveres af dyrlægen, efter en gødningsprøve.
Utøj behandles ved at klippe dyret og/eller vaske i utøjsshampoo.

Klovpleje:
Klovene skal beskæres 2 - 4 gange om året, alt efter klovenes vækst.

Løbning:
Løbningen sker oftest fra midten af november og en måned frem.
Brunsten styres ved primitive racer af aftagende dagslængde. Dette gælder i øvrigt også selv om vædderen går sammen med fårene hele året rundt.

Drægtigheden er ca. 145 - 147 dage.
Det er vigtigt at fårene er ved godt huld ved læmning.
Nogle væddere kan godt være hårde overfor fåerene, når der fodres. Dette kan være et problem, hvis pladsen er trang. Disse væddere bør derfor fjernes fra de drægtige
får efter løbning.

Læmning:
Læmningen kan udmærket ske på folden, men pas på rævene for de kan gøre et stort indhug i antallet af lam.
Læmning i boks giver dog det bedste resultat. Hvis fårene læmmer samtidig og samme sted i en lille vinterfold med halvtag, eller bliver forstyrret i afgørende
øjeblikke, kan det give problemer.

Nøjsom race:
Spælsau er ligesom andre nordiske korthalede får ofte omtalt som en nøjsom race. Denne betegnelse misforstås af mang, som tror at en nøjsom race, ikke skal have så
meget foder som de øvrige racer. Det forholder sig imidlertid sådan, at en nøjsom race, som fx Spælsau ofte skal have mere foder, end kødracefår af samme størrelse,
Dette skyldes, at fårene bruger mere energi om vinteren, hvis de går ude, og bevæger sig rundt på arealet for at søge føde.